fredag den 18. juni 2010

Lidt mere fra netshop'sne
















Jeg ville ærligt talt ikke have noget imod at have det her i mit skab. Alt er fra Miinto.com

Knuder!


Jeg er blevet helt vild med at tage gamle, ligegyldige, løse t-shirts, og slå en knude på dem, som vist på billedet. Jeg synes at det giver et skødesløst look, der alligevel fremhæver taljen. En sjov kombi af det feminime og det sporty look. Et godt tip er at lirke en sikkerhedsnål ind i knuden, så den holder, og det er rent faktisk muligt at gøre det UDEN at man kan se den overhoved(; En mega behagelig måde at bære en t-shirt på, en varm sommerdag!

onsdag den 16. juni 2010

Kongens Have


De gamle Kawasakier var fundet frem igen





Dette er de nye bukser, som jeg købte for en 20'er



Idag tog mig og nogle venner i Kgs. Have, og hyggede os mega meget i den bagende sol. Programmet stod på amerikansk fodbold, solbadning, og frokost. Det bliver ikke sidste gang, vi gør det! Men tilsidst blev det godt nok liidt for varmt .. (; Men det klager jeg ikke over! Mmhm .. Sommer og sol! Nu ligger jeg ude i min have, og solbader. Hurra for is, sol, sommer, trådløst internet, solbadning, og for at jeg ikke har pollenallergi! (Jeg ved ikke hvorfor jeg lige kom til at tænke på det..) Og for at gøre dagen endnu bedre, har jeg købt et par bukser til 20 kr, på udsalg. Life's Gooood!

tirsdag den 15. juni 2010

Balmain's s/s kollektion 2010


Balmain's s/s kollektion er et miks af the 80' trashy stil, men den er også meget tasteful. Det der gør kollektionen trashy, er, at der er meget bar hud og meget kavalergang. Materialerne er mest læder, denim, blonder og simpelt bomuld. Dette giver den ultimative rock-effekt, når farverne mest er holdt i guld, sort, militær-grøn, med nitter hist og pist. Kollektionen var ikke ment som Haute Couture, men mere som ready-to-wear .. hvis man tør!
Alt i alt en fed kollektion, der er meget inspirerende, og som jeg helt sikker vil have i tankerne om morgenen, når jeg står foran mit klædeskab(;

Jabot



Nøøj, jeg elsker Urban Outfitters! I julegave fik jeg et gavekort på 800,- til UO, og de var brugt på 2 måneder, på alt andet end tøj, desværre. Jeg har bare ikke formen til deres mega skinny tøj. Jeg er dog faldet pladask for jabot, som jo på dansk hedder (mega ucharmerende) "kalvekrøs". De stammer oprindeligt fra slutningen af 1700-tallet til starten af 1800-tallet, og det var kun de fine, der gik med det. Men her er de i en lidt opdateret version, og de er da bare for nice!. Selvom de er ret dyre, overvejer jeg stærkt at købe dem begge. We'll see ..

Yay!


Endnu engang har jeg gjort fantastiske køb i Københavns genbrugsbutikker! Det var i min lokale "Genbrugsen" på Christianshavn, og "Sind's" lige ved Tivoli. Skjortekjolen kostede 35 kr., og var aldrig blevet brugt, og jakken kostede 45 kr., og var også i fin stand. De giver begge et meget casual look, og kan let styles med et bælte i taljen. Nice!

søndag den 13. juni 2010







Jeg har forelsket mig hovedkuls i disse 2 ting fra Asos.. Jeg er blevet helt vild med draperinger og asymmetri her for tiden, og det er lige hvad det her er! Den draperede kjole er perfekt for timeglasformen, fordi den går ind i taljen, og er draperet, hvilket giver den effekt, at den skjuler muffintoppen. Jeg elsker bare playsuit's, og har altid gjort dett, men den her er bare noget specielt ... Den ville være perfekt med en lille kjole udover, der var i en neutral farve, så man lagde mærke til playsuiten, men at man alligevel har skjult formerne.
Desværre ligger de i den dyre ende, men det bliver måske en gave til mig selv, i anledning af sommerferien? Maybe:Maybe not ..

Japansk mode



Jeg faldt tilfældigt over dette billede af en japansk runway-model, med noget meget .. uhyggeligt tøj på, synes jeg. Der er brugt mange hjælpemidler til at skabe et upersonligt, nærmest slavisk udtryk. De hjælpemidler er 'sækken' over hovedet, der gør at man ikke kan se kvindens ansigtsudtryk, og det refererer stærkt til den slavehandlen. Det samme gør den meget posede kjole, der rent faktisk minder om en sæk, hun har iført sig, der er lidt for stor, og meget asymmetrisk. Tilsidst er der arbejderskoene, der er solide, og gode til at gå langt i, og med lædersnørebånd af god kvalitet. Men designeren har også indført nogle virkemidler der gør at det stadig ser chic ud, bl.a. med handskerne.
Alt i alt lægger hele outfittet i god reference med en slaves umiddelbare 'garderobe', vel at mærke i 17-1800 tallet, da det foregik.


Loppemarkeder!

JAAAA! Endelig er sommeren kommet! og for mit vedkommende, er sommer = loppemarkeder! Jeg er helt vild med gamle, fede ting, især små vintage-nips ting.
På sådan nogle loppemarkeder, er der tit rigtig meget, grimt tøj, men der ligger nogle fantastisk guldkorn imellem, og det er nærmest hele besværet værd når man finder sådan et. Loppemarkeder er i det hele taget nok det mest geniale koncept, der nogensinde er blevet opfundet. Og priserne er jo fantastiske... I de fleste af tilfældende! Mange sælgere prøver at tage overpris for deres (totalt fede) bras. Og det gør de netop for at kunne forhandle om prisen, også kaldet at prutte. Men christ, at prutte er jo for viderekommende! Det er jo ikke bare at have en dialog, der siger "Hej. Hvad skal du have for de her?" "50 kr." "Hvad med 30 kr.?" "Okay". Der er jo en masse "aargh" og "uuh" og "øhh" indblandet med pinlige tavsheder, og bag de lyde og pauser, kommer der en hel masse skyldfølelse far køberens side, over .. ja, over hvad, egentlig? Hvis det er personlige ting de sælger ud af, er de jo kommet sig over det minde den enkelte ting man vil købe, betyder. Bilder jeg mig ind. Men det er en lidelse, hver gang jeg skal prutte om prisen! Men nu har jeg forhørt mig lidt omkring, og jeg har nu fundet en punkt-til-punkt plan, for hvordan man skal prutte om prisen:

Hver gang sælgeren har givet en pris, skal du se eftertænksom ud, som om du tænker "Hmm .. Er den virkelig det værd? Skulle jeg måske bare droppe det?". Hvis sælgeren på nuværende tidspunkt ikke er kommet med en ny pris, skal du sige "Jeg skal lige tænke over det ..." Og nu skal du indspørge til kvaliteten af varen, hvor sælgeren har fået tingen fra, og hvor meget den har kostet fra start. Hvis der var en kinamands chance for at sælgeren ville sænke prisen, ville den have vist sig nu.

Her har jeg vist nogle af de ting, som jeg har købt på loppemarkeder.