På sådan nogle loppemarkeder, er der tit rigtig meget, grimt tøj, men der ligger nogle fantastisk guldkorn imellem, og det er nærmest hele besværet værd når man finder sådan et. Loppemarkeder er i det hele taget nok det mest geniale koncept, der nogensinde er blevet opfundet. Og priserne er jo fantastiske... I de fleste af tilfældende! Mange sælgere prøver at tage overpris for deres (totalt fede) bras. Og det gør de netop for at kunne forhandle om prisen, også kaldet at prutte. Men christ, at prutte er jo for viderekommende! Det er jo ikke bare at have en dialog, der siger "Hej. Hvad skal du have for de her?" "50 kr." "Hvad med 30 kr.?" "Okay". Der er jo en masse "aargh" og "uuh" og "øhh" indblandet med pinlige tavsheder, og bag de lyde og pauser, kommer der en hel masse skyldfølelse far køberens side, over .. ja, over hvad, egentlig? Hvis det er personlige ting de sælger ud af, er de jo kommet sig over det minde den enkelte ting man vil købe, betyder. Bilder jeg mig ind. Men det er en lidelse, hver gang jeg skal prutte om prisen! Men nu har jeg forhørt mig lidt omkring, og jeg har nu fundet en punkt-til-punkt plan, for hvordan man skal prutte om prisen:
Hver gang sælgeren har givet en pris, skal du se eftertænksom ud, som om du tænker "Hmm .. Er den virkelig det værd? Skulle jeg måske bare droppe det?". Hvis sælgeren på nuværende tidspunkt ikke er kommet med en ny pris, skal du sige "Jeg skal lige tænke over det ..." Og nu skal du indspørge til kvaliteten af varen, hvor sælgeren har fået tingen fra, og hvor meget den har kostet fra start. Hvis der var en kinamands chance for at sælgeren ville sænke prisen, ville den have vist sig nu.
Her har jeg vist nogle af de ting, som jeg har købt på loppemarkeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar